Onkel fængsles tre måneder for at krænke niece
Ældre mand får tre måneders fængsel for blotte sig for sin niece, mens hun var mellem 12 og 14 år gammel.
En 50-årig mand fra København er blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel for at blotte sig over for sin niece, fra hun var 12 år gammel, til hun blev 14 år. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
Ifølge tiltalen befølte og blottede onklen sig adskillige gange over for sin søsters datter over en periode på omkring to år i sit eget og i pigens hjem i Taastrup.
- Pigen har stået i et svært familiedilemma og været under et stort pres, og det var meget modigt af hende at møde op i retten og fortælle, hvad hendes morbror udsatte hende for, siger anklager Linda da Silva Ferreira i en pressemeddelelse.
Krænkelserne skete fra 2012 til 2014, hvor de blev anmeldt til politiet af Høje-Taastrup Kommune.
Det skete efter den i dag 14-årige pige havde betroet sig til sin klasselærer, som blev opmærksom på problemet.
Mandag sen eftermiddag idømte retten i Glostrup onklen tre måneders ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelserne.
Han skal desuden betale niecen 15.000 kroner i erstatning. Den 50-årige onkel nægtede og ankede dommen på stedet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde