Onlinekasino idømmes bøde for ulovligt tilbud
Retten i Aalborg gav mandag et onlinekasino en bøde på 700.000 kroner. Årsagen er et tilbud, som ikke overholder regler for onlinekasinoer. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Retten i Aalborg har besluttet at idømme et onlinekasino en bøde på 700.000 kroner.
Onlinekasinoet Spilnu.dk er blevet idømt en bøde på 700.000 kroner.
Det oplyser Retten i Aalborg til Ritzau.
Ifølge anklageskriftet i sagen, som Ritzau har fået aktindsigt i, drejer den sig om, at Spilnu.dk i 2020 har markedsført et tilbud eller en såkaldt salgsfremmende foranstaltning.
Kravet om indskud svarede ikke 100 procent til værdien af tilbuddet.
Den idømte bøde svarer til det, som sagens anklager på forhånd havde krævet.
Retten tilføjer, at dommen er afsagt som en udeblivelsesdom.
Det betyder, at der er afsagt dom, selv om den tiltalte ikke var til stede ved retsmødet mandag, hvor sagen blev afgjort.
Det er en mulighed, som domstolene kan bruge i bødesager.
I tiltalen er det beskrevet, at firmaet den 29. oktober 2020 og i tiden op til havde markedsført et bestemt tilbud.
Man kunne få en indbetalingsbonus på 100 kroner plus fem skrabelodder som ny spiller, hvis man indbetalte minimum 100 kroner, lyder det i anklageskriftet.
Man har kunnet spille på Spilnu.dk, siden markedet for onlinekasinoer blev liberaliseret i Danmark i 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker