Onsdagens fartkontroller: Så mange blev taget
Arkivfoto: David Arnholm
.
Politiets fotovogne var rundt flere steder i landsdelen fra tidligt onsdag morgen.
For en gangs skyld var antallet af bilister, der kørte for stærkt på de lokale veje, nogenlunde begrænset, da politiets fotovogne onsdag var rundt på Lolland og Falster.
Sammenlagt blev 33 blitzet for at køre for stærkt.
Næsten halvdelen af dem, nemlig 16, blev taget i en fartkontrol på Stubbekøbingvej lidt udenfor Stubbekøbing, hvor en fotovogn holdt fra klokken 08.08 til 14.05. Højest målte hastighed var 80 kilometer i timen.
Kort efter var en fotovogn på plads på Engestoftevej ved Sakskøbing, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen. Her holdt fotovognen fra klokken 14.34 til 18.44 og tog billeder af 12, der kørte for stærkt.
Tre af de 12 havde så meget fart på, at de kan se frem til et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 74 kilometer i timen.
Men allerede inden det blev lyst, havde dagens første fotovogn været på gaden. Det foregik på Rødbyvej ved Søllested fra klokken 05.02 til 07.12. Her blev tre målt til at overskride fartgrænsen på 80 kilometer i timen, og højest målte hastighed var 111 kilometer i timen.
Derudover var der også en fartkontrol på Spodsbjergvej ved Harpelunde onsdag formiddag, men her holdt alle sig under fartgrænsen. Lidt senere, fra klokken 10.58 til 12.28, blev to bilister noteret for at køre for stærkt på Skandsen i Nakskov, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen.
Højest målte hastighed var 65 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde