Op mod 30 svin dør i gårdbrand
En voldsom gårdbrand torsdag formiddag nær Saltum ved Brønderslev koster i omegnen af 20-30 svin livet.
Branden brød ud ved nitiden og har raseret store dele af gården, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.
- Der er cirka 600 svin på gården, men langt de fleste er blevet reddet ud. Ifølge de meldinger, jeg har fået, er der 20-30 svin, som går til, og det er nådigt sluppet, fortæller Per Vagn Nielsen.
Branden skulle sidst på formiddagen være under kontrol. Det skyldes delvist, at det meste af gårdens udebygninger er nedbrændt og styrtet sammen.
Ifølge Per Vagn Nielsen er gårdens stuehus reddet fra flammerne.
Til nordjyske.dk fortæller brandvæsnets indsatsleder på stedet, Claus Hermansen, at tre længer på gården har været overtændt.
Branden er blevet bekæmpet af brandfolk fra Pandrup og Løkken samt en tankvogn fra Brønderslev.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker