Opbrud af automater fortsætter
Standeren ved Uno-X-tanken i Maribo blev brudt op natten til onsdag. natten til torsdag er det gået ud over yderligere to automater. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen, arkivfoto
Ukendte personer fortsætter med at bryde pengeautomater op på landsdelens benzintanke.
Kort efter midnat natten til torsdag forsøgte tre personer at opbryde en automat på UnoX-tanken, der ligger ved Rema 1000 på Nordensvej i Stubberup. Men en mand opdagede tyvene, som derefter stak af fra stedet. De tre personer kørte i en sølvgrå bil, som muligvis var en ældre VW Passat. Mændene var iført mørkt tøj.
Kort før klokken 04 kom en kunde forbi DK tanken på Gåbensevej ved Orehoved. Denne kunde kunne konstatere, at en automat på tanken var brudt op, men her er ikke set nogen personer.
Hermed er antallet af opbrudte benzinstandere de seneste dage på Lolland-Falster oppe på ni.
Natten til onsdag gik det ud OK-tanken i Stokkemarke og på Uno-X-tanken i Maribo.
De øvrige fem tilfælde er alle sket natten til mandag på OK-tankstationer i Rødby, Nørre Alslev, Nysted, Dannemare og Horslunde.
Tre unge mænd er ved OK-tanken i Rødby set løbe fra stedet og derefter køre derfra i bil. I Dannemare optræder to mænd på overvågningsvideoen.
Politiet formoder, at der er tale om de samme gerningsmænd, der har været rundt på hele Lolland-Falster de seneste dage.
men det ud til, at det ikke kun er tankstationerne på Lolland-Falster, som er tyvenes mål.natten til torsdag er der også begået tyveri på tankstationer i Stensved, Tappernøje og i Præstø.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde