Opdateret fredag: Sammenstød mellem biler

Foto: Arkivfoto

Biler i sammenstød i vejkryds.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der skete store materielle skader, da tre biler torsdag eftermiddag kørte sammen i krydset Frejlevvej-Stationsvej i Frejlev.

Sammenstødet skete klokken 16.15, da en bil, ført af en 21-årig mand fra Nykøbing, kom kørende ad Fuglsangvej mod øst. Han havde en 26-årig kvinde fra Nykøbing med som passager.

I krydset skulle den svinge til venstre på Stationsvej. Den 21-årige mand overså, måske på grund af lav sol, en modkørende bil, der blev ført af en 40-årig mand fra Nørre Alslev.

De to biler kolliderede, og den 21-åriges bil blev skubbet over i en tredje bil. Den blev ført af en 58-årig mand, der kommer fra Kettinge.

Lolland-Falster Brandvæsen kom til stede, og brandfolkene måtte skære en af personerne i bilerne ud. Vedkommende var dog ikke fastklemt.

Ifølge lokalpolitiet kom ingen personer til skade ved sammenstødet, men en af de involverede var en tur på sygehuset.