Opdatering: Nu med billeder - Klog beboer reddede hus fra brand
Båden var overtændt og stod ikke til at redde, fortalte indsatslederen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
En hurtig indsats fra husets ejer gjorde, at han stadig har et hus.
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
- Da jeg ankommer til branden som den første, kan jeg med det samme se, at båden er fuldstændig overtændt og ikke står til at redde. Derfor fokuserer jeg på huset, som er mindre end to meter fra den brændende båd, fortæller indsatsleder Jesper Pedersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
Klokken 21.03 fik brandvæsnet en melding om, at der var ild i en båd ved Vester Tirsted, en mindre by nordvest for Rødby. Ilden er ved at sprede sig fra den 27 fod lange motorbåd til huset, da indsatsleder Jesper Pedersen ankommer til stedet 21.07, men en kløgtig ejer har selv taget affære i kampen mod flammerne.
- Da jeg ankommer, har ejeren allerede spottet, at ilden er ved at brede sig, så han står simpelthen og køler facaden af huset ned med en vandslange. Det er rigtig godt tænkt, og det har måske reddet huset, fortæller indsatslederen.
Få minutter senere ankommer røgdykkere og tankvogne, og på cirka ti minutter er branden fuldstændig under kontrol. Båden stod ikke til at redde, men huset slap med en sprængt rude grundet varmen fra flammerne.
- Facaden af huset var langt over 150 grader varm, så jeg med mit specielle kamera, så det var lige ved at gå helt galt. Den kloge indsats fra ejeren og vores hurtige arbejde gjorde en stor forskel, siger Jesper Pedersen.
Båden var overtændt og stod ikke til at redde, fortalte indsatslederen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Båden var overtændt og stod ikke til at redde, fortalte indsatslederen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde