OPDATERET 12.59: To mænd er kommet til skade ved uheld torsdag morgen
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
To mænd kom til skade da de i en varevogn kørte op i en skoventreprenør maskine kort efter klokken seks torsdag morgen på Gåbensevej ved Kraghave Møllevej.
Ifølge Lolland-Falster Brandvæsens indsatleder blev de to mænd fastklemte i varebilen ved sammenstødet. Det var derfor nødvendigt for brandvæsnet at skære bilen op, for at kunne hjælpe de tilskadekomne ud. Chaufføren i varebilen, en 44-årig mand fra Nykøbing blev ifølge politiet kørt til Nykøbing Sygehus, hvor man kunne konstatere, at han havde pådraget sig et brud på hoften ved sammenstødet.
Passageren i varevognen, en 20-årig mand fra Nykøbing, blev fløjet til Rigshospitalet med skader i hovedet. Her har Sydsjælland og Lolland-Falsters politis vagtchef midt på dagen torsdag endnu ikke hørt, hvor omfattende skader den unge mand havde pådraget sig. Chaufføren på skoventreprenør maskine, en 51-årig mand fra Vordingborg, skulle ifølge politiet ikke været kommet til skade.
Efter ulykken var Gåbensevej spærret i næsten to en halv time, mens redningsmandskab arbejde på stedet. Der blev etableret omkørsel i området, men ulykken skabte specielt i indadgående retning mod Nykøbing meget lang kø.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet