To mænds strid i en kolonihaveforening i Odense endte med, at en mand blev stukket både i ryggen og brystet med en kniv.
En dommer har søndag besluttet at varetægtsfængsle en midtjysk 34-årig mand, der sigtes for at have ført kniven mod sin modstander, der er 40 år. Fristen er sat til 14 dage, oplyser politiet.
Overfaldet med en såkaldt "Push Dagger"-kniv skete lørdag ved Søndergårds Haver.
- Det var kulminationen på en længerevarende strid om natten og formiddagen mellem de to mænd, siger vagtchef Erik Halkjær ved Fyns Politi.
Forinden skal den 40-årige have banket den anden mand i hovedet med skaftet fra et haveredskab.
Den 40-årige blev stukket to gange i ryggen og tre gange i brystet under brystbenet.
Han blev bragt til Odense Universitets Hospital, hvor lægerne har beskrevet hans tilstand som stabil.
Flere mennesker ringede til politiet om knivoverfaldet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde