Opgør i retten om randzoner udsættes igen
Stor planlagt demonstration i Holstebro skulle have markeret den første retssag om randzoner.
En straffesag om randzoner mod to nordjyske landmænd er netop blevet udsat på grund af sygdom.
Retssagen mod Povl Blak Bojer og hans søn Christian skulle efter planen afvikles torsdag og fredag ved Retten i Holstebro, men sådan bliver det ikke.
Det er den første retssag om randzoneloven, som blandt mange landmænd er blevet symbol på statsmagtens indtrængen på den private ejendomsret og på bureaukratiets amokløb.
Nogle landmænd hævder, at der er tale om ekspropriation i strid med grundloven.
Derfor var der arrangeret demonstration gennem Holstebro med traktorer, ligesom der efter planen skulle uddeles kartofler og gulerødder på gågaden.
Desuden havde organisationen Bæredygtigt Landbrug opfordret medlemmerne til at markere retssagen.
De blev bedt om at køre ud til offentlige veje med deres traktorer, hvor de så skulle tænde det roterende blink og trykke på hornet.
Årsagen til retssagens udsættelse er, at advokaten for de tiltalte landmænd er blevet syg, oplyser specialanklager Annette Nørby til Ritzau mandag.
Sagen har flere gange været på programmet i retten, men er hver gang blevet udsat af forskellige grunde.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker