Opgør i trafikken endte med knivstik i halsen
Blodigt sammenstød mellem to bilister på benzinstation i Hvidovre på årets sidste dag.
Et skænderi mellem to trafikanter udviklede sig nytårsaftensdag til et blodig affære på en benzintank i Hvidovre, hvor en mand blev ramt i halsen af et knivstik.
Lørdag er knivstikkeren, en mand på 22 år, blevet varetægtsfængslet i fire uger af en dommer i Glostrup, skriver Ekstra Bladet.
På årets sidste dag udsendte Københavns Vestegns Politi et signalement af den 22-årige, som efter nogle dages eftersøgning fredag meldte sig selv.
Offeret i sagen er en mand på 33 år. Med sin kone på bagsædet var han kørt ind på en OK tank i Hvidovre for at tanke benzin, men en anden bil, en Audi, kørte så tæt på ham, at han blev bange og hidsig.
De to førere steg ud og kom i håndgemæng. Ifølge anklager Samra Asghar har den 33-årige indrømmet, at han slog den yngre i hovedet med knyttet næve.
Derpå trak den yngre en kniv og ramte den ældre i halsen, så denne umiddelbart kom i livsfare.
- Sigtede forklarede i retten, at han blev så bange efter slaget, at han handlede i selvforsvar, siger anklageren til Ekstra Bladet.
Imidlertid har dommeren besluttet at varetægtsfængsle ham i fire uger. Sigtelsen handler om forsøg på manddrab.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde