Der bliver sået tvivl om politiets forklaring efter aktionen i Brorsons Kirke på Nørrebro i København.
Det viser det sig nu, at Københavns Politis seneste bud på, hvorfor politiet ikke har filmet og dokumenteret hele hændelsesforløbet under anholdelserne af en gruppe irakere i Brorsons Kirke og de efterfølgende uroligheder uden for, ikke er korrekte. Det skriver politiken.dk.
Stik imod politiets hidtidige forklaring dokumenterer en amatørvideooptagelse lagt ud på YouTube, at politiet også filmede foran Brorsons kirke under aktionen, der fandt sted natten til den 13. august.
Ifølge Københavns Politis seneste forklaring gik betjentenes eneste videokamera i stykker på vej ud af kirken, da det blev ramt af en knippel, hvorfor politiet ikke har optagelser af forløbet udenfor kirken.
Men på de private optagelser ses en betjent imidlertid med et videokamera tydeligt i færd med at filme en længere sekvens, hvor en aktivist er kravlet ind under bussen udenfor kirken.
Episoden udspiller sig kort før bussen med de anholdte irakere kører væk fra kirken. Klokken er cirka 03.20.
Københavns Politi er blevet kritiseret for, at den video, politiet har stillet til rådighed for pressen, ikke viser hele forløbet, da 17 irakere blev anholdt, ført ud i bussen og kørt væk.
Chefpolitiinspektør Per Larsen har forklaret de manglende optagelser af hændelsesforløbet uden for kirken med, at politiet kun havde ét kamera med, og at det gik i stykker, fordi det blev ramt af en politistav.
Ifølge kommunikationschefen i Københavns Politi, Lars Borg, skete det, da politiet forlod Brorsons kirke.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker