Østjyde får betinget fængselsdom for ulovlig fildeling
En 37-årig mand er blevet idømt 60 dages betinget fængsel og en bøde på 10.000 kroner for ulovlig fildeling.
En 37-årig mand fra Østjylland er i Retten i Randers blevet idømt en betinget fængselsstraf på 60 dage og en bøde på 10.000 kroner.
Det sker, efter at manden har tilstået, at han på ulovlig vis har delt mindst 242 danske og udenlandske ophavsretsbeskyttede værker på de ulovlige fildelingstjenester "Superbits" og "NorTor".
Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) på sin hjemmeside.
Den ulovlige deling skete i perioden december 2020 og februar 2021.
Efterfølgende - fra marts 2021 til marts 2023 - downloadede østjyden ligeledes ulovligt 676 ophavsretsbeskyttede værker fra en anden fildelingstjeneste, ligesom han uploadede 356 værker. Det er han også dømt for.
- Jeg er tilfreds med dommen, der hviler på et solidt efterforskningsarbejde. Dommen sender et klart signal til alle fildelere om, at det kan have alvorlige konsekvenser ulovligt at dele film, musik og andet ophavsretsbeskyttet materiale, siger specialanklager Jan Østergaard i NSK's pressemeddelelse.
Den 37-årige mand har i forbindelse med sagen indgået et erstatningsforlig med Rettighedsalliancen, der repræsenterer de rettighedshaverne til værkerne.
Det var Rettighedsalliancen, der anmeldte sagen til politiet i februar 2021.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker