Østjyde snuppet for spirituskørsel to gange samme nat
Mand har fået konfiskeret sin bil af politiet, fordi han blev snuppet for spirituskørsel to gange på en nat.
En 40-årig mand fra Viby i Jylland måtte natten til tirsdag sande, at en forbrydelse ikke bliver mindre forkert, blot fordi man begår den to gange.
Klokken 00.25 standser Østjyllands Politi manden på Skanderborgvej mellem Aarhus og Viby, hvor han sigtes for spirituskørsel.
Manden løslades herefter, men kort efter snupper en patrulje ham for at gentage forseelsen, oplyser vagtchef Per Benneskov.
- Da vi løslader ham, tager han en taxa. Vi går ud fra, at taxaen kører ham hjem, men han vælger at blive kørt hen til sin bil. Han møder så vores patrulje, der klokken 01.55 anholder ham igen, siger vagtchefen.
Per Benneskov vil ikke sige, hvor meget den 40-årige mands promille lød på. Han tilføjer dog, at "den var noget over det tilladte".
Mandens udskejelser betyder, at han har fået ubetinget frakendt retten til at køre bil. Desuden har politiet konfiskeret hans bil.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde