Østjysk guldsmed dømmes for hæleri
En jysk guldsmed er blevet stemplet som hæler, efter at Retten i Aarhus onsdag har kendt ham skyldig i at have håndteret designermøbler, som han vidste var stjålne.
Straffen er på seks måneders fængsel. Den dømte slipper dog for et ophold i en celle, fordi han tidligere sad varetægtsfængslet i cirka fire uger. Straffen er altså gjort betinget.
Anklageskriftet gik ud på, at han skulle have modtaget møbler, lamper, computere, musikanlæg og andre ting for at videresælge dem med "betydelig fortjeneste". Og at han vidste, at tingene var stjålne.
Salget skulle ske gennem et auktionsfirma. Men domsmandsretten vil ikke skrive under på påstanden om, at manden modtog tyvekoster for cirka 600.000 kroner.
Retten har i stedet sat værdien til cirka 240.000 kroner, oplyser hans forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen.
- Han er bestemt ikke tilfreds med dommen. Han siger, at han ikke vidste, at tingene var stjålne. Han har stolet på dem, han handlede med, siger advokaten.
Østjyllands Politi havde krævet en ekstra sanktion - nemlig at den tiltalte skulle frakendes retten til at handle med brugte genstande. På dette punkt er der sket frifindelse.
- Det ville have været ødelæggende for ham, siger advokat Michael Juul Eriksen.
Den dømte overvejer nu, om han vil anke dommen til Vestre Landsret.
Det var i 2010, at manden blev anholdt sammen med en håndfuld mistænkte indbrudstyve.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde