Østjysk motorvej genåbnet efter trafikulykke
Billister kan igen færdes på den østjyske motorvej E 45 mellem Aarhus og Vejle, oplyser Vejdirektoratet. En del af strækningen har ellers været lukket på grund af en trafikulykke tidligt mandag morgen.
Mandag morgen klokken 5.50 kørte en lastbil, der var på vej i nordgående retning, gennem midterrabattens autoværn og ramte en modkørende personbil, der kørte mod syd, oplyser Sydøstjyllands Politi.
- Lastbilen pløjer 200 meter autoværn ned, men der er heldigvis ingen personskade, siger vagtchef Hans Hoffensetz til Ritzau.
Efter trafikulykken, der skete syd for Ejer Bavnehøj, lukkede politiet således motorvejen for trafik i begge retninger mellem frakørsel 54 Ejer Bavnehøj og frakørsel 55 Horsens N.
En bilinspektør skal nu undersøge årsagen til ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde