Østjyske patienter fik uønsket klap i numsen
14 gange skal en stribe patienter have fået en meget uønsket behandling hos en såkaldt sundhedsperson i Østjylland.
Næsten alle har fået et klap i bagdelen, hævdes det i et anklageskrift fra Østjyllands Politi.
Anklagemyndigheden har rejst tiltale om 14 tilfælde af blufærdighedskrænkelse mod en 52-årig mand, der er beskyttet af navne- og identifikationsforbud.
Straffesagen begynder på tirsdag i Retten i Randers, og her vil anklageren også kræve, at manden mister sit erhverv.
Han skal frakendes retten til at praktisere indtil videre, lyder påstanden.
De 52-årige nægter sig skyldig. Under sagen skal en stribe af hans patienter derfor svare på spørgsmål.
De fleste af patienterne er kvinder, men der er også et par mænd involveret.
I nogle tilfælde var kvinderne kun iført trusser og bh, da manden - ifølge patienternes påstand - gik videre med utilbørlig opførsel.
For eksempel hævdes det, at han stak sin hånd ned i en kvindes trusser, og han i flere tilfælde har befølt kvinderne på brysterne.
Fra i hvert fald en af patienterne vil der blive fremsat krav om erstatning.
Hvis den 52-årige findes skyldig, risikerer han at blive idømt en frihedsstraf.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde