Østre Landsret: Advokat har snydt for millioner
Østre Landsret har besluttet, at advokat Karsten Hagel er skyldig i groft skyldnersvig. Den afgørelse kom byretten også frem til. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Advokat Karsten Hagel har i Østre Landsret fået lempet sin straf til et års betinget fængsel.
Den 62-årige advokat Karsten Hagel er blevet frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.
Det står klart, efter at Østre Landsret tirsdag har afsagt dom i sagen, hvor Karsten Hagel ved Retten i Lyngby i 2019 blev dømt for groft skyldnersvig.
Advokaten blev i byretten idømt et år og tre måneders betinget fængsel.
Den straf er blevet lempet, så den nu lyder på et års betinget fængsel.
Sammen med en konkursramt virksomhedsejer trak advokaten ifølge dommen omkring 2,5 millioner kroner ud af et konkursbo. Det betød, at kreditorerne blev afskåret fra at få pengene.
Specialanklager fra Bagmandspolitiet Anders Møllmann er tilfreds med dommen, fortæller han.
- Vi er tilfredse med dommen. Vi synes, det er væsentligt, at han bliver dømt. Det er alvorligt, når advokater misbruger den tillid, som samfundet viser dem.
Det er ikke første gang, at den 62-årige advokat har rodet sig ud i problemer.
Branchemedier AdvokatWatch har tidligere berettet, at Hagel sidste år fik bøde på 50.000 kroner fra Advokatnævnet, der mener, advokaten i flere tilfælde "groft har tilsidesat god advokatskik".
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker