Østre Landsret evakueret efter bombetrussel
26. april blev Østre Landsret også evakueret. Billedet stammer fra den episode. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
For anden gang på cirka halvanden måned er Østre Landsret blevet evakueret efter en bombetrussel.
Østre Landsrets bygning i København blev mandag formiddag evakueret efter anmeldelse om en bombetrussel.
Politiet oplyste første gang om evakueringen ved 10.30-tiden.
Ved 12-tiden oplyste politiet, at søgningen i landsrettens bygning, der ligger i Københavns Nordhavnskvarter, var afsluttet, og at der ikke var blevet fundet noget mistænkeligt.
- Afspærringerne på stedet ophæves gradvist. Efterforskningen af sagen fortsætter, og vi har ikke yderligere informationer, skriver politiet på X.
Til Ritzau oplyser politiet, at bombetruslen var kommet i et telefonopkald. Det samme var tilfældet, da Østre Landsret 26. april modtog en bombetrussel, hvilket førte til, at bygningen blev evakueret.
Politiet kan mandag ikke sige noget om, hvorvidt de to bombetrusler har noget med hinanden at gøre.
Ifølge retslisten blev to retssager mandag morgen behandlet i landsrettens bygning i København. Senere mandag skal en tredje sag efter planen behandles.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker