Otte års fængsel for bombeattentat

Et forsøg på at dræbe en murer i Københavns Sydhavn med en bombe har i Østre Landsret udløst en dom på fængsel i otte år.

Landsretten har nedsat straffen til den 36-årige Jordi Haslund Maset, der i Københavns Byret i marts blev idømt ni års fængsel.

Manden fik fremstillet en bombe, der blev anbragt på murerens dørmåtte maskeret som en vingave med blomster.

Heldigvis anede modtageren uråd, og bomben gik ikke af.

Den dømte er fundet skyldig i drabsforsøg.

Under sagen har Maset forklaret, at han havde haft et forhold til murerens søster.

Der var problemer i forholdet, og han har sagt, at mureren havde overfaldet ham og krævet, at han lod søsteren være i fred. Derfor bad han en bekendt om at gå i gang med fremstillingen af bomben.

/ritzau/

Landsretten lemper straffen i sagen om en bombe, der blev placeret på en mands dørmåtte i Københavns Sydhavn.

Offentliggjort Sidst opdateret