Den kokainefterforskning, der kostede Rigmor Zobel 20.000 kroner, sendte fredag middag leverandøren af stofferne otte år i fængsel.
Dommen faldt i Københavns Byret, hvor den 37-årige mand havde tilstået, at han havde 855 gram kokain liggende hos en kammerat på Nørrebro. Derudover blev han dømt for at have solgt en mindre mængde af det forbudte stof. Men ikke til Rigmor Zobel.
Under retssagen fredag spurgte anklageren direkte den mistænkte, om Rigmor Zobel var en af de navne, der stod på mandens liste af faste kunder.
- Det er ikke korrekt. Hun var ikke en af dem, svarede han.
Han forklarede, at han ikke tjente på at sælge stoffer. Det var hans måde at arbejde en gammel gæld af. Fra en tidligere kokainsag skyldte han 85.000 kroner, men han ville ikke nærmere ind på, hvem han skyldte pengene til.
Under sagen mod Rigmor Zobel selv var han af politiet udpeget som hendes faste leverandør af narko. Men hun afviste under hele sagen at have købt kokain af ham. I stedet beskrev hun ham nærmest som en sjælesørger, der tog sig af hende, når der var knas i ægteskabet.
Sagen mod Rigmor Zobel endte med, at hun fik en bøde på 20.000 kroner for at have købt seks gram kokain.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde