Otte Bandidos-rockere er dømt for vold mod Hells Angels
Otte Bandidos-rockere og supportere blev mandag i byretten i Aalborg idømt fængselsstraffe på mellem tre og seks måneder for i forening af have begået vold under et slagsmål med Hells Angels rockere på Mallorca Bar.
To medtiltalte rockere - heriblandt vicepræsidenten for Bandidosrockerne i Aalborg - blev frikendt, da det ikke kunne bevises, at de havde været til stede under slagsmålet, skriver nordjyske.dk.
De 10 var tiltalt for rå og grov vold i et planlagt overfald på fire Hells Angels-rockere på Mallorca Bar før påske samt vold mod en dørmand på værtshuset.
Specialanklager Kim Kristensen har under hele sagen lagt vægt på, at Bandidos-gruppen angreb arvefjenden.
Han mener, der var tale om planlagt, groft banderelateret vold, som foregik i dagtimerne i det centrale Aalborg, hvor det skabte frygt og uro, skriver nordjyske.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet