Otte påvirkede trafikanter i pinsetrafikken
Foto: Martin Lehmann, arkivfoto
Martin Lehmann, arkivfoto
Der blev godt fyldt op i bødeblokken for kørsel i påvirket tilstand på Lolland-Falster i pinsen.
Natten til lørdag kort efter klokken to, stoppede politiet en 23-årig mand fra København, da han kom kørende i bil ad Marielyst Strandvej. Manden havde ikke kørekort og en promille over det tilladte. Han blev anholdt og sigtet for kørsel uden førerret og for at køre spirituskørsel.
På Vestre landevej i Nørreballe blev en 21-årig mand fra Nakskov natten til lørdag kort før klokken fire standset af politiet, da han kom kørende i bil. Da resultatet af en alkometertest lå for højt, måtte hanindkassere en sigtelse for spirituskørsel.
På Vejlegadebro i Nakskov blev en 55-årig mand fra Harpelunde mandag midt på dagen standset af politiet, da han kom kørende på knallert i spirituspåvirket tilstand. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Natten til søndag standsede politiet en 27-årig mand fra Rødby, da han kom kørende i bil ad Højrebygade i Søllested. Det viste sig at han var påvirket af euforiserende stoffer, og derfor blev han anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand.
En 23-årig mand fra Viby Sjælland søndag kørende i bil ad Sydmotorvejen ved Rødby, da han blev standset af politiet. En narkometertest viste positiv for kokain, og derfor blev han anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand.
Mandag først på eftermiddagen standsede politiet en 21-årig mand fra Greve på Industrivej i Holeby, og det viste sig, at den 21-årige var påvirket af stoffer. Derfor blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Sent mandag aften kom en bil med en 35-årig mand fra Skovlunde ved rattet i land fra færgen i Rødbyhavn. Ved indrejsekontrollen virkede den 35-årige fuld, og en alkometertest bekræftede da også, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Da manden også blev udsat for en narkometertest, gav det udslag for cannabis, og den 35-årige blev herefter anholdt og sigtet for både spirituskørsel og for kørsel i påvirket tilstand.
Alle de påvirkede trafikanter blev løsladt efter at have modtaget diverse sigtelser.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde