Otte personer blev dårlige af saltsyre i badeland
Fejlbetjening af et spabad har udledt en for stor mænge saltsyre i spabad. Otte er indlagt til observation.
Flere personer fik det lørdag formiddag dårligt i badelandet i Danlands feriecenter i Øster Hurup. Ifølge Nordjyllands Politi skyldtes det saltsyre i et spabad.
Otte personer er blevet kørt til skadestuen til observation og eventuel behandling.
- Der er sket en fejlbetjening af systemet ved et spabad, så der er blevet tilført en for stor mængde saltsyre, siger politiets vagtchef Heine Hansen til Ritzau.
Hos Region Nordjylland oplyser presseafdelingen, at man ved 11-tiden modtog en alarmmelding om mulig klorforgiftning.
Regionen sendte seks ambulancer og lægebiler til feriecentret, og otte personer er blevet bragt til sygehusene i henholdsvis Aalborg og Hobro.
De umiddelbare meldinger lyder, at ingen har lidt alvorlig overlast.
Hændelsen har medført lukning af badelandet, som først bliver genåbnet, når forholdene er bragt i orden.
I mellemtiden lyder opfordringen fra myndighederne, at personer, som har været i badelandet lørdag formiddag, bør søge læge, hvis de oplever gener eller ubehag i form af for eksempel vejrtrækningsproblemer.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde