Sagen om overfaldet på en yngre mand i Videbæk udvikler sig.
Senest har politiet anholdt endnu tre unge og sigtet dem for at have deltaget i volden.
En dommer i Herning skal tirsdag eftermiddag afgøre, om politiets materiale rækker til at varetægtsfængsle de tre - to drenge på 16 og en ung mand på 18.
Den sidstnævnte har også tidligere været anholdt, men han blev løsladt. Nu mener politiet at have skaffet bedre beviser mod ham.
I forvejen sidder fem andre fængslet i sagen, to kvinder og tre mænd.
I lokalpolitiet i Ringkøbing ønsker Bjarne Højgaard ikke at fortælle om årsagen til overfaldet.
Han begrunder det med, at sagen i retten behandles bag lukkede døre.
Volden fandt sted søndag 11. april om aftenen i Videbæk. En 21-årig mand blev udsat for farlig vold og mistede flere tænder.
Alle otte sigtede i sagen kommer fra Ringkøbing-området.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker