Over 100 klip ved fartkontrol

Foto: Jan Knudsen, arkivfoto.

Flere kørte godt til under fartkontrol ved Guldborgsundtunnellen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det gav stor bonus, da politiet onsdag havde en fotovogn placeret på Sydmotorvejen ved Eskilstrup.

Mellem klokken 09 og klokken 15 blev 1.600 bilister registreret, da de kørte forbi. Af dem kørte 116 mere end de tilladte 90 kilometer i timen, og 105 af dem fik et klip i deres kørekort.

Desuden faldt der 15 betingede frakendelser, og en enkelt bilist kørte så hurtigt, at vedkommende mistede sit kørekort på stedet.