Politiet har travlt med at undersøge en stor mængde tip og informationer fra borgerne i sagen om den 52-årige Kirsten Bay Andersens forsvinden. Over 100 henvendelser er det blevet til.
Men mere end tre døgns eftersøgning og efterforskning har endnu ikke givet afgørende oplysninger om kvinden, der forsvandt efter en firmafest i Haderslev natten til lørdag.
Tirsdag blev dykkere sat ind i indsatsen, men i Møllestrømmen og dele af lystbådehavnen fandt de kun affald. En helikopter var igen i luften, og hundepatruljer gennemsøgte områder på begge sider af Haderslev Fjord, ligesom hjemmeværnsfolk og Beredskabsstyrelsen også deltog i arbejdet.
På trods af de mange tip gentog politiet tirsdag appellen til alle borgere, der opholdt sig i Østergade eller ved havneområdet fredag aften og natten til lørdag, om at henvende sig.
Eftersøgningen vil blive genoptaget onsdag, når det bliver lyst, lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker