Over 3.500 sigtet for at bryde knivloven
Sidste år blev der rejst over 3500 sigtelser for ulovligt at besidde kniv på et offentligt tilgængeligt sted, viser tal fra politiet. (Arkivfoto).
Soren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Fra 2022 til 2023 er antal af sigtelser for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted steget
Der blev i 2023 rejst 3540 sigtelser for ulovligt at besidde kniv på et offentligt tilgængeligt sted.
Det er det højeste antal i seks år, viser tal fra politiet. Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
I 2018 blev der eksempelvis rejst 2470 sigtelser. Fra 2022 til 2023 er antal sigtelser steget med 50 for ulovlig besiddelse af kniv.
Klart flest sager ved Københavns Politi, der havde 1022 sigtelser sidste år.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvor mange af sagerne på landsplan der har ført til tiltale.
I november sidste år indgik regeringen og et bredt flertal en politisk aftale om en fjerde bandepakke, hvor der også er fokus på besiddelse af kniv.
Blandt andet skal bødestraffen for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted forhøjes til 10.000 kroner i førstegangstilfælde.
Ved skærpende omstændigheder skal straffen fordobles ved førstegangstilfælde, så der som udgangspunkt straffes med 14 dages fængsel.
Lovforslaget, der skærper knivloven, forventes at blive sendt i høring i denne uge, lyder det fra ministeriet. Forventningen er videre, at lovgivningen skal træde i kraft 1. juli 2024.
Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S) ser politiet "en øget tendens til, at bandemedlemmer besidder knive i det offentlige rum".
- Så har vi ganske enkelt en farlig cocktail, som vi bliver nødt til at handle på. Derfor vil vi som en del af bandepakken stramme skruen og sikre hårdere konsekvenser for bandernes knivoverfald og for ulovlig besiddelse af kniv, siger Peter Hummelgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker