Over 500 taget i fartkontroller
Billedet er ikke fra den aktuelle kontrol. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Politiet tog billeder af masser af fartsyndere ved Guldborgsundtunnellen i weekenden.
Lige over 500 bilister kan se frem til en hilsen fra politiet efter, at de i weekenden blev taget i at køre for stærkt på Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnellen, hvor den højest tilladte hastighed er 90 km/t.
Politiet holdt klar med fotovognen både lørdag og søndag, og begge dage blev der noteret over 200, som kørte for stærkt.
Færrest var der om lørdagen, hvor fotovognen holdt på stedet fra klokken 07.33-14.05. Her blev 209 ud af 2.251 kontrollerede målt til at køre for stærkt. Af dem havde 36 så meget fart på, at de udover en bøde også står til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 134 km/t.
Søndag var fotovognen på plads fra klokken 07.15-13.55. Denne gang blev 293 ud af 2.337 kontrollerede noteret for at køre for stærkt. Heraf kan de 43 også se frem til et klip i kørekortet, mens en enkelt, der blev målt til at køre 152 km/t. står til en betinget frakendelse, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet