Over 700 taget i fartkontroller på motorvejen
Bilen på billedet har ikke forbindelse til den aktuelle artikel. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto.
Politiets fotovogn blitzede hundredevis af fartsyndere på Sydmotorvejen både fredag og lørdag.
Flere end 700 bilister kan se frem til en hilsen i form af bøde eller det, der er værre efter, at færdselspolitiet både fredag og lørdag var ude med fotovognen på Sydmotorvejen i Guldborgsund Kommune for at tjekke trafikanternes hastighed.
Fredag fortalte politiet således på deres Twitter-profil, at de havde gennemført en fartkontrol et ikke nærmere angivet sted på motorvejen i Guldborgsund Kommune.
Hele 415 blev taget i at køre for stærkt, og af dem kan de 25 ydermere se frem til et klip i kørekortet, mens otte andre står til en betinget frakendelse. Det fremgår ikke, hvornår fredag kontrollen fandt sted.
Lørdag blev der så gennemført en tilsvarende kontrol ved Sakskøbing, hvor fartgrænsen er 110 km/t. Her blev 307 taget i at køre for stærkt, og heraf står 11 til et klip i kørekortet og seks til betingede frakendelser. Her var højest målte hastighed 197 km/t.
Heller ikke her fremgår der et præcist tidspunkt for kontrollen.
Derudover blev en bilist først på eftermiddagen fredag stoppet på motorvejen ved Eskilstrup og sigtet for at køre 147 km/t. på et sted, hvor fartgrænsen er 110 km/t. En anden blev ved samme kontrol sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde