OVERBLIK: Danish Crown beskyldes for vildledning om svinekød
Det landmandsejede Danish Crown er en af Europas største producenter af svinekød. Nu er kødkoncernen hevet i retten og beskyldes for vildledende markedsføring. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sagsøgere mener, at Danish Crowns svinekødskampagne fra 2020 er vildledende markedsføring.
Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen i Danmark har stævnet Danish Crown for vildledende markedsføring.
Læs om sagen her:
* Danish Crown lancerede i 2020 en markedsføringskampagne med udsagnet "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror".
* Der blev i forbindelse med kampagnen sat klistermærker med ordet "Klimakontrolleret" på svinekødspakker i kølediske landet over.
* I august 2021 stævnede Klimabevægelsen i Danmark og Dansk Vegetarisk Forening Danish Crown for brud på markedsføringsloven.
* Sagsøgerne mener, at der er tale om vildledende markedsføring, og at kampagnen er et forsøg på at greenwashe svinekøds betydning for klimaet.
* Greenwashing er et udtryk, der bruges, når produkter bliver præsenteret som mere grønne og klimavenlige, end de egentlig er.
* Sagsøgerne mener, at påstandene skal kendes for vildledende markedsføring, og at Danish Crown skal dømmes til at indrykke annoncer med ordlyden "Dansk gris er ikke mere klimavenlig, end du tror".
* Januar 2022 henviste Retten i Randers sagen til Vestre Landsret, da den vurderes at være af principiel karakter. Civilstyrelsen har bevilget fri proces til sagen, så det offentlige betaler sagsomkostningerne.
* 20. november 2023 blev retssagen indledt i Vestre Landsret.
* Danish Crown afviser beskyldningen om vildledende markedsføring og vil frifindes.
* Sagen behandles over seks retsdage, hvoraf den sidste er berammet til 6. december. Det er endnu ikke meldt ud, hvornår der forventes en afgørelse i sagen.
Kilder: Dansk Vegetarisk Forening, Klimabevægelsen i Danmark, Danish Crown, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker