OVERBLIK: Den kollapsede straffesag mod Lars Findsen
PET med Finn Borch Andersen i spidsen aflyttede Lars Findsen i omkring et år, er det kommet frem i forbindelse med den senere kollapsede straffesag. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
PET anholdt hjemsendt chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, der sad 71 dage i en celle.
Torsdag har Retten i Lyngby holdt møde i en sag, hvor Lars Findsen, den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, kræver yderligere erstatning for tort i forbindelse med den opgivne straffesag, der var rejst imod ham.
Her er forløbet:
21. august 2020: Lars Findsen fritages for tjeneste. Det skyldes, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne har indledt en undersøgelse af FE for muligt ulovlige forhold.
24. august 2020: Forsvarsministeriet offentliggør, at otte ansatte er hjemsendt.
21. december 2020: Regeringen nedsætter en undersøgelseskommission.
8. december 2021: Lars Findsen og tre andre anholdes af PET. Han sigtes for læk af højt klassificerede oplysninger om et samarbejde mellem Danmark og USA om aflytning af datakabler. Han varetægtsfængsles dagen efter.
13. december 2021: Kommissionen finder ikke grundlag for at kritisere Lars Findsen eller andre.
17. februar 2022: Østre Landsret løslader Lars Findsen efter 71 døgns frihedsberøvelse i arresten i Hillerød.
16. september 2022. Anklagemyndigheden oplyser, at der er rejst tiltale mod Lars Findsen, der beskyldes for at have røbet statshemmeligheder til seks personer.
27. oktober 2023: Højesteret beslutter, at der skal være åbne døre under dele af straffesagen.
1. november 2023: Anklagemyndigheden opgiver påtale i sagen.
29. februar 2024: Statsadvokaten i Viborg imødekommer delvist krav om erstatning - 211.850 kroner.
3. juli 2024: Rigsadvokaten lægger yderligere 11.000 kroner oveni erstatningen.
Kilder: Ritzau, Berlingske, Politiken, anklagemyndigheden.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker