OVERBLIK: Forsvundne ringbind og sygdom har forsinket havbrugssag
Hjarnø Havbrug og havbrugsejeren er torsdag blevet dømt for gennem en årrække at have produceret for mange fisk i bure placeret i og ud for Horsens Fjord - med for stor udledning af næringsstoffer til havet som følge. (Genrefoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
77 forsvundne ringbind fik forsvarere til at kræve sag afvist. Men landsret bestemte, at sag kunne fortsætte.
Hjarnø Havbrug A/S er torsdag ved Retten i Horsens idømt en bøde på 20 millioner kroner for overskridelse af den tilladte fiskeproduktion.
Samtidig konfiskeres 125 millioner kroner hos selskabet.
Havbrugets ejer, en 53-årig mand, er idømt ambulant psykiatrisk behandling og en tillægsbøde.
Læs om sagen og forløbet her:
* Retssagen blev indledt i marts 2021 og skulle have været behandlet over fem retsdage inden månedens udgang.
* Undervejs viste det sig, at 77 ringbind med driftsrapporter og regnskabsbilag, som politiet havde beslaglagt hos havbruget, var forsvundet.
* Det førte til et juridisk slagsmål mellem anklager og forsvarere om, hvorvidt sagen overhovedet kunne behandles.
* Vestre Landsret afgjorde, at sagen kunne fortsætte uden de forsvundne ringbind.
* Senere meldte havbrugsejeren sig syg, hvorefter der skulle udarbejdes en mentalundersøgelse. Det medførte en yderligere forsinkelse på cirka ét år.
* I november 2023 blev sagen genoptaget ved Retten i Horsens.
* Specialanklager Pernille Moesborg krævede havbruget idømt en bøde på cirka 48 millioner kroner.
* Derudover krævede hun konfiskation af et beløb hos de to havbrug på 191,5 millioner kroner konfiskeret.
* Anklageren krævede til at begynde med fængselsstraf til den 53-årige havbrugsejer, men har på baggrund af en mentalundersøgelse ændret det til påstand om en dom til ambulant psykiatrisk behandling.
* Den tiltalte har siden sagens begyndelse nægtet sig skyldig og vil ifølge sin forsvarsadvokat overveje, om dommen skal ankes til landsretten.
Kilder: Retten i Horsens, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker