OVERBLIK: Livløs fisker på Nordsø-kutter blev hentet af helikopter
Fem fiskere anklages i Retten i Holstebro for at have dræbt deres kollega, den 41-årige Alf Villum Jensen. De nægter sig skyldige. (Arkivfoto). Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Besætning på "Inger Katrine" slog alarm, da kollega ikke trak vejret. Få timer senere blev han erklæret død.
Fem fiskere anklages for drab på en 41-årig kollega, Alf Villum Jensen, om bord på kutteren "Inger Katrine", der befandt sig 60 sømil, hvilket svarer til omkring 111 kilometer, vest for Thyborøn.
Læs om forløbet her.
* 26. januar 2023 ved 14.30-tiden forlader kutteren havnen i Thyborøn og sætter kurs mod Nordsøen.
* 30. januar 2023 klokken 04.29 kontakter besætningen på kutteren Radio Medical, der er en maritim nødradio. Besætningen melder om en livløs mand om bord på kutteren.
* Radio Medical kontakter søredningstjenesten Joint Rescue and Coordination Center, der alarmerer Midt- og Vestjyllands Politi. En redningshelikopter sendes på vingerne for at hente den livløse mand.
* Klokken 06.25 er helikopteren fremme ved kutteren. Den livløse mand evakueres, og helikopteren flyver mod Aarhus Universitetshospital.
* Kutteren har kurs mod land, men efter evakueringen af den livløse person sætter kutteren kurs mod vest og sejler længere ud på Nordsøen.
* Klokken 07.51 erklæres den livløse mand død ved ankomsten til Aarhus Universitetshospital.
* Først to et halvt døgn senere, 1. februar klokken cirka 22.50, vender kutteren tilbage til havnen i Thyborøn. Her bliver de fem besætningsmedlemmer i alderen 29 til 42 år anholdt og sigtet for drab.
* 2. februar 2023 bliver mændene fremstillet i grundlovsforhør, der holdes for lukkede døre. Mændene varetægtsfængsles.
* 26. april 2024 begynder retssagen i Retten i Holstebro. De fem mænd er tiltalt for drab subsidiært grov vold med døden til følge. De nægter sig alle skyldige.
Kilder: Midt- og Vestjyllands Politi, anklageskriftet, retssagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde