OVERBLIK: Minister kan sløjfe statsborgerskab

En kvinde i 30'erne sagsøgte den danske stat, efter at hun fik frataget sit danske statsborgerskab administrativt.

Det skete, mens hun sad fanget i Al Roj-lejren i Syrien.

Mandag har Østre Landsret afsagt dom i sagen ved den første afgørelse af sin art. Den administrative fratagelse af danske statsborgerskaber blev muliggjort af en lov fra 2019.

Læs om loven her:

* Reglerne om, hvem der kan opnå dansk statsborgerskab - også kaldet indfødsret - er reguleret i indfødsretsloven. Her fremgår det også, hvordan man kan miste sin indfødsret.

* Det har siden 2002 været muligt for domstolene at tage den danske indfødsret fra folk. Det er flere gange sket i terrorrelaterede sager, at retten har frakendt den dømte sin danske indfødsret.

* I efteråret 2019 vedtog Folketinget en bestemmelse i udlændingeloven. Den muliggjorde fratagelse af statsborgerskab uden forudgående retssag. Fratagelsen var op til ministeren.

* Formålet med loven var at ramme fremmedkrigere, som opholdt sig i udlandet. Ved at fratage dem statsborgerskabet kunne man undgå at bringe personerne til Danmark og gennemføre en straffesag mod dem.

* Muligheden for administrativ fratagelse af indfødsretten gælder kun, for så vidt den pågældende ikke gøres statsløs. Vedkommende skal altså have dobbelt statsborgerskab eller mulighed for at opnå statsborgerskab i et andet land.

* Selv om fratagelsen sker uden forudgående domstolsprøvelse, kan afgørelsen indbringes for retten. Det skal dog ske inden fire uger efter afgørelsen.

* Udlændinge- og integrationsministeriet har oplyst, at loven er blevet brugt 11 gange indtil nu. Fem af sagerne afventer behandling ved domstolene.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

/ritzau/

Mattias Tesfaye bør svare på min tvivl: Giver vi lovlige afslag til muslimer, der søger om indfødsret?