OVERBLIK: Minister kan sløjfe statsborgerskab
Det var på udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) vagt, at loven om administrativ fratagelse af statsborgerskab blev vedtaget. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ved en skrivebordsafgørelse kan udlændingeminister slå en streg over dansk indfødsret i særlige sager.
En kvinde i 30'erne sagsøgte den danske stat, efter at hun fik frataget sit danske statsborgerskab administrativt.
Det skete, mens hun sad fanget i Al Roj-lejren i Syrien.
Mandag har Østre Landsret afsagt dom i sagen ved den første afgørelse af sin art. Den administrative fratagelse af danske statsborgerskaber blev muliggjort af en lov fra 2019.
Læs om loven her:
* Reglerne om, hvem der kan opnå dansk statsborgerskab - også kaldet indfødsret - er reguleret i indfødsretsloven. Her fremgår det også, hvordan man kan miste sin indfødsret.
* Det har siden 2002 været muligt for domstolene at tage den danske indfødsret fra folk. Det er flere gange sket i terrorrelaterede sager, at retten har frakendt den dømte sin danske indfødsret.
* I efteråret 2019 vedtog Folketinget en bestemmelse i udlændingeloven. Den muliggjorde fratagelse af statsborgerskab uden forudgående retssag. Fratagelsen var op til ministeren.
* Formålet med loven var at ramme fremmedkrigere, som opholdt sig i udlandet. Ved at fratage dem statsborgerskabet kunne man undgå at bringe personerne til Danmark og gennemføre en straffesag mod dem.
* Muligheden for administrativ fratagelse af indfødsretten gælder kun, for så vidt den pågældende ikke gøres statsløs. Vedkommende skal altså have dobbelt statsborgerskab eller mulighed for at opnå statsborgerskab i et andet land.
* Selv om fratagelsen sker uden forudgående domstolsprøvelse, kan afgørelsen indbringes for retten. Det skal dog ske inden fire uger efter afgørelsen.
* Udlændinge- og integrationsministeriet har oplyst, at loven er blevet brugt 11 gange indtil nu. Fem af sagerne afventer behandling ved domstolene.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde