OVERBLIK: Pædofil journalist har siddet fængslet i halvandet år
Få et overblik over sagen mod en tidligere Ekstra Bladet-journalist, som er kendt skyldig i overgreb mod børn.
Anklagemyndigheden kræver en pædofil journalist idømt forvaring på ubestemt tid. Få overblik over sagen her:
* I april sidste år blev en journalist anholdt og sigtet for det, der siden er vokset til en større sag om krænkelser og overgreb på børn.
* Retten har fundet det bevist, at han i perioden 2011-2015 har krænket over 31 børns blufærdighed langt over 100 gange. Tre af børnene er hans egne.
* Fire overgreb var så grove, at de ifølge retten skal betegnes som voldtægt. De fandt sted i 2012-2013 mod fire piger i alderen 4-11 år.
* Han er kendt skyldig i at have krænket flere piger via internettet.
* Han har desuden erkendt besiddelse af tusindvis af billeder og filmsekvenser med børneporno.
* I gerningsperioden har manden arbejdet som journalist ved Sjællandske Medier og Ekstra Bladet.
* Anklagemyndigheden har ved et retsmøde forlangt journalisten dømt til forvaring altså indespærring på ubestemt tid.
* Forvaring kan gives til gerningsmænd, som har begået grov kriminalitet, vurderes som farlige, og hvor retten vurderer, at det er nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning i stedet for en almindelig straf for at beskytte samfundet mod den dømte.
Kilder: Midt- og Vestsjællands Politi, straffeloven, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned