OVERBLIK: Samsam-sagen kort fortalt
Ahmed Samsam blev anholdt i Spanien i 2017 og året efter dømt i en terrorsag i landet. Siden december 2020 har han afsonet sin dom i Danmark. (Arkivfoto). Foto: Luca Piergiovanni/Ritzau Scanpix
Ahmed Samsam har siden 2018 været fængslet, dømt for at have tilsluttet Islamisk Stat i Syrien.
Sagen om den terrordømte dansker Ahmed Samsam strækker sig over ti år.
Samsam er dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien, men fastholder, at han på sine rejser til det krigshærgede land arbejdede for de danske efterretningstjenester.
Her er et kort overblik over sagen:
* Samsam, der er dansk statsborger, men har syrisk baggrund, rejser i 2012 for første gang til Syrien for at komme væk fra det kriminelle miljø, han ifølge sig selv befandt sig i i Danmark. Det gør han efterfølgende flere gange frem til 2014.
* I juni 2017 bliver Samsam anholdt i Spanien. Året efter bliver han i Spanien idømt otte års fængsel, fordi han tilsluttede sig Islamisk Stat på rejserne til Syrien.
* Undervejs i retssagen i Spanien fortæller Samsam, at han kæmpede med de syriske oprørere og ikke Islamisk Stat. Han fortæller desuden, at han efter sin første rejse til Syrien blev hvervet af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
* Det ville hverken FE eller PET bekræfte over for de spanske anklagere.
* Efter mere end tre år i fængsel i Spanien bliver Samsam i december 2020 overført til Danmark, hvor hans dom omsættes til danske forhold, hvilket giver seks år.
* Samsam bliver ved med at fastholde, at han har arbejdet for FE og PET. Det har DR og Berlingske også fået flere anonyme kilder til at bekræfte. FE og PET vil dog ikke udtale sig.
* Ahmed Samsams advokat, Erbil Kaya, har stævnet efterretningstjenesterne for at få dem til at bekræfte, at Samsam arbejdede for dem.
* Retssagen begynder i Østre Landsret 24. august.
Kilde: Berlingske, DR, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker