OVERBLIK: Samsam-sagen kort fortalt
Ifølge Ahmed Samsam selv blev han i sin tid hyret som agent af PET og blev senere tilknyttet FE - efterretningstjenesterne har intet bekræftet. Det vil Samsam nu få Østre Landsret til at tvinge dem til. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ahmed Samsam har siden 2018 været fængslet, dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien.
Sagen om den terrordømte dansker Ahmed Samsam strækker sig over mere end ti år.
Samsam er dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien, men fastholder, at han på sine rejser til det krigshærgede land arbejdede for de danske efterretningstjenester.
Her er et kort overblik over sagen:
* Samsam, der er dansk statsborger, men har syrisk baggrund, rejser i 2012 for første gang til Syrien for at komme væk fra det kriminelle miljø, han ifølge sig selv befandt sig i i Danmark. Det gør han efterfølgende flere gange frem til 2014.
* I juni 2017 bliver Samsam anholdt i Spanien. Året efter bliver han i Spanien idømt otte års fængsel, fordi han tilsluttede sig Islamisk Stat på rejserne til Syrien.
* Undervejs i retssagen i Spanien fortæller Samsam, at han kæmpede med de syriske oprørere og ikke Islamisk Stat. Han fortæller desuden, at han efter sin første rejse til Syrien blev hvervet af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
* Det ville hverken FE eller PET bekræfte over for de spanske anklagere.
* Efter mere end tre år i fængsel i Spanien bliver Samsam i december 2020 overført til Danmark, hvor hans dom omsættes til danske forhold, hvilket giver seks år.
* Samsam bliver ved med at fastholde, at han har arbejdet for FE og PET. Det har DR og Berlingske også fået flere anonyme kilder til at bekræfte. FE og PET vil dog ikke udtale sig.
* Ahmed Samsam har stævnet efterretningstjenesterne for at få dem til at bekræfte, at Samsam arbejdede for dem.
* Retssagen begynder i Østre Landsret 24. august og behandles frem til 8. september, hvorefter den optages til dom, som afsiges senere.
Kilder: Berlingske, DR, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde