OVERBLIK: Syv personer menes dræbt af deres partner i år
I 7 ud af 16 drab i år mistænker politiet, at et drab er foregået mellem partnere. 6 af de dræbte er kvinder.
Med tirsdagens varetægtsfængsling af en mand i Slagelse har politiet en formodning om, at syv personer - seks kvinder og en mand - er blevet dræbt af deres partner i 2022.
Med hidtil 16 drab i år tegner mistænkte partnerdrab sig dermed for knap halvdelen.
I februar sagde ligestillingsminister Trine Bramsen (S), at Danmark har et problem, der skal gøres noget ved.
Her er et overblik over formodede partnerdrab:
* 3. januar bliver en 24-årig kvinde ifølge politiet dræbt af sin 24-årige kæreste. Kvinden døde af kvælning og blev fundet i en bil i vandet ved Amager Strandpark i København. Manden varetægtsfængsles for drabet.
* 22. januar bliver en 53-årig mand anholdt for at have knivdræbt sin 50-årige samlever i Ebeltoft.
* 29. januar bliver en 27-årig kvinde ifølge politiet dræbt af adskillige knivstik på asylcentret Aaløkke i Løgumkloster. Kvindens 32-årige mand sigtes for drabet.
* 21. februar findes en 47-årig kvinde dræbt i et kolonihavehus i det østlige Esbjerg. Kvindens 52-årige mand findes samme dag død i en bil.
* 23. april bliver en 73-årig kvinde dræbt af sin 72-årige ægtemand i Svendborg.
* 7. maj bliver en 56-årig mand dræbt med kniv i Frederikshavn. Hans 53-årige partner varetægtsfængsles.
* 16. maj bliver en 52-årig kvinde fra Slagelse dræbt ved kvælning, og hendes 54-årige partner varetægtsfængsles. Parret var ved at gå fra hinanden og kom op at skændes om samvær med sønnen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker