OVERBLIK: Tre mødre og deres 14 børn blev hentet til Danmark
Mor til otte, der blev hentet fra Syrien, er idømt fængsel og frataget statsborgerskab. Læs om sagen her.
En 38-årig kvinde er skyldig i at have fremmet den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) ved at være indrejst til Syrien og virket som husmor under kalifatet.
Det koster hende fire års fængsel. Desuden får hun frataget sit danske statsborgerskab, ligesom hun udvises af Danmark.
Det har Retten i Kolding tirsdag afgjort.
Læs mere om hende og andre kvinder, der er hentet til Danmark fra Syrien, her:
* Den 38-årige kvinde er en af tre kvinder med deres i alt 14 børn, der blev hentet til Danmark fra Syrien i oktober 2021.
* De blev efterfølgende varetægtsfængslet og sigtet for at fremme en terrororganisation samt for at være indrejst i et konfliktområde.
* Den 38-årige kvinde er mor til otte børn, heraf en teenagedreng, der blev bragt til Danmark i 2019, fordi han skulle i medicinsk behandling.
* Kvinden er ved Retten i Kolding fundet skyldig i at være indrejst til Syrien med mand og børn og have opholdt sig i et konfliktområde fra 2015 til 2019.
* En 35-årig kvinde tilstod i oktober ved Retten i Esbjerg, at hun rejste ind i Syrien med sin ægtefælle og børn i november 2014.
* Her var hun hustru og hjemmegående husmor i IS-kalifatet frem til september 2018.
* Hun blev i byretten idømt tre års fængsel, men landsretten skærpede det i december 2022 til fire års fængsel.
* Den sidste af de tre kvinder, der blev hentet hjem, er en 33-årig kvinde. Hun er mor til to børn og ventes at blive stillet for Retten på Frederiksberg til april.
* Hun er tiltalt for at fremme Islamisk Stat i Syrien ved at være husmor og hustru i kalifatet fra august 2014 til maj 2017.
Kilder: Statsadvokaten i Viborg, Statsadvokaten i København og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned