OVERBLIK: Watsons strid med Japan går 14 år tilbage
Onsdag var Paul Watson til retsmøde ved Retten i Grønland, der besluttede at forlænge hans fængsling frem til 2. oktober. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Paul Watson skal blive bag tremmer i Anstalten i Nuuk frem til 2. oktober, har en dommer afgjort onsdag.
Onsdag har en dommer ved Retten i Grønland besluttet at forlænge varetægtsfængslingen af miljøaktivist Paul Watson.
Han har siddet fængslet i Anstalten i Nuuk, efter at han blev anholdt af Grønlands Politi på baggrund af en japansk arrestordre.
Nedenfor kan du blive klogere på sagen, der går helt tilbage til 2010.
* Ifølge Japan angreb Paul Watson i februar 2010 et japansk hvalfangerskib, hvor fangere var i gang med at fange og dræbe hvaler i Antarktis. De japanske myndigheder mener, at han beskadigede skibet og forhindrede fangerne i deres arbejde.
* En af Watsons medaktivister, Peter Bethune, blev efterfølgende anholdt i Tokyo og idømt to års fængsel.
* Watson er af japanske myndigheder anklaget for blandt andet medvirken til overfald og for at have trængt ind på hvalfangerskibet.
* I 2012 udsendte Japan en arrestordre på Paul Watson via Interpol.
* 21. juli i år blev Paul Watson anholdt af Grønlands Politi, efter at han var gået fra borde i havnen i Nuuk. Dansk politi hjalp til ved anholdelsen.
* Watson var på vej mod Stillehavet for at "opsnappe" det japanske hvalfangerskib "Kangei Maru".
* 22. juli blev Watson varetægtsfængslet i Grønland. Grønlands Landsret blåstemplede senere fængslingen.
* Fængslingen af Watson fik international opmærksomhed. Blandt andet opfordrede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Danmark til ikke at udlevere Watson til Japan.
* 1. august modtog Justitsministeriet en formel udleveringsordre fra Japan.
* 14. august var der retsmøde om Watsons fortsatte fængsling i Grønland. En dommer afgjorde, at han skulle forblive bag tremmer.
* Den afgørelse blev kæret til Grønlands Landsret, der den 20. august blåstemplede fængslingen.
* Samme dag oplyste Julie Stage, der er forsvarer for Watson, at man vil søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe fængslingen for Højesteret.
* 4. september er varetægtsfængslingen af Watson blevet forlænget til 2. oktober.
* Grønlands Politi har oplyst, at det er Justitsministeriet i Danmark, der afgør, om der er grundlag for udlevering til Japan.
* Processen foregår sådan, at Justitsministeriet først skal afgøre, om der er grundlag for på forhånd at afvise udleveringsanmodningen fra Japan.
* Finder ministeriet, at der ikke på forhånd er grundlag for at afvise anmodningen, vil sagen blive sendt videre til Grønlands Politi, der skal iværksætte en undersøgelse af, om betingelserne for udlevering er opfyldt.
* Når den undersøgelse er færdig, bliver spørgsmålet om udlevering forelagt Justitsministeriet, der skal træffe en afgørelse.
* Bliver der truffet afgørelse om udlevering, har Paul Watson tre dage til at indbringe den afgørelse for retten, har chefanklager i Grønlands Politi Mariam Khalil oplyst til mediet Sermitsiaq.AG.
* Justitsministeriet oplyser i et folketingssvar tirsdag, at det afventer vurderingen fra Grønlands Politi og Rigsadvokaten.
Kilder: The Guardian, Sermitsiaq.AG og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Verner holder liv i krudtrøgen: Han er bidt af særlig hobby
Glistrup trak flere hundrede i Hylddalen
Kæmpe afklapsning: FC Nakskov sikrer historisk oprykning i fodboldlektion
Nykøbing FC smadrer igen rekorder i storsejr
Anføreren forlænger i Nykøbing FC
Mest læste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Værtshus inviterer til dildoparty
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget
Susan åbner Madkassen
Lokal Rema 1000 snupper førstepladsen for andet år i træk