OVERBLIK: Whistleblower fik sag om bestikkelse til at rulle
Tip fra en whistleblower fik Statsrevisorerne til at kritisere ejendomsstyrelse for manglende kontrol.
En tidligere kontorchef i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse samt tre erhvervsdrivende er ved Retten i Holstebro tiltalt for bestikkelse og mandatsvig.
Læs om sagen og forløbet her.
* En whistleblower i en leverandørvirksomhed til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse gik i 2019 til politiet og Rigsrevisionen.
* Statsrevisorerne udtalte efterfølgende alvorlig kritik af manglende kontrol med betalinger for vedligeholdelsesydelser i ejendomsstyrelsen.
* I december 2020 faldt der dom i en sag i Retten i Viborg, der var den første udløber af kritikken af forholdene i ejendomsstyrelsen.
* En afdelingsleder fra et installationsfirma blev idømt fængsel i to og et halvt år for mandatsvig og bestikkelse af to civilt ansatte afdelingsledere i ejendomsstyrelsen.
* De to forsvarsansatte blev idømt henholdsvis to års ubetinget fængsel og tre måneders betinget fængsel. Den ene blev dømt for at have modtaget uberettigede ydelser blandt andet i form af renovering af et hus for 1,6 millioner kroner.
* I september 2022 oplyste Anklagemyndigheden, at der var rejst tiltale mod fem personer i en ny sag om mulig bestikkelse i ejendomsstyrelsen.
* To tidligere civilt ansatte i ejendomsstyrelsen blev i den forbindelse tiltalt for uberettiget at have modtaget værdier for henholdsvis 2,9 millioner kroner og 125.000 kroner.
* Sagen blev efter nogen forsinkelse indledt i Retten i Holstebro 12. april 2023. Det stod her klart, at en af de tiltalte - en tidligere projektleder i ejendomsstyrelsen - er blevet syg og ikke kan møde op. Hans sag er nu udskilt i en separat retssag, der behandles senere.
* Alle de øvrige tiltalte i sagen nægter sig skyldige.
Kilde: Ritzau, anklageskriftet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde