Overfald med hammer gav ni måneders fængsel
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
46-årig mand fra Sakskøbing gik amok med hammer.
Flere års uvenskab mellem to mænd endte i august med, at de to gange kom i klammeri. Sidste gang var 17. august, hvor den 46-årige Thomas Gregersen fra Sakskøbing overfaldt sin daværende kærestes nabo og slog ham flere gange i hovedet med en hammer.
De to mænd mødtes første gang, da de begge boede på Saxenhøj, og her kom de hurtigt på kant med hinanden, uden de i Retten i Nykøbing i går kunne fortælle hvorfor.
Thomas Gregersen flyttede i en lejlighed i Sakskøbing, mens den anden mand flyttede til Maribo. De mødtes igen, da den 46-årige blev kæreste med en nabo til den anden mand. Uvenskabet blussede atter op og kulminerede i et slagsmål 8. august, hvor begge måtte på skadestuen.
Thomas Gregersen blev syet med fire sting i hovedet efter at være blevet slået med et støvsugerrør, men i retten blev han dømt som overfaldsmanden.
Retten valgte at tro på den anden mands forklaring. Den 52-årige sagde, at han slog den 46-årige mand i nødværge, og han beskrev Thomas Gregersen som værende fra forstanden og med sorte, tomme øjne, da han angreb ham.
17. august gik det atter galt. Thomas Gregersen smadrede en rude og tiltvang sig adgang til den 52-åriges lejlighed. Med en hammer slog han manden flere gange i hovedet.
Den 52-årige fik et mindre kraniebrud i baghovedet og måtte efterfølgende flyves med lægehelikopter til Rigshospitalets traumecenter. Thomas Gregersen blev idømt ni måneders fængsel for de to overfald, for ulovlig indtrængen og for trusler.
Mens forsvareren havde ønsket sin klient frikendt for det første overfald og fandt en dom på seks måneder for rimelig, så havde anklagemyndigheden ønsket et års fængsel. Thomas Gregersen modtog dommen, og blev efterfølgende løsladt efter at have siddet varetægtsfængslet siden august.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde