Overfald på 18-årig i hans hjem
Foto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen, arkivfoto
Politiet søger tre mænd og en kvinde efter hjemmerøveri i Søllested.
En 18-årig mand blev ved godt 21-tiden søndag aften overfaldet og slået i sit hjem på Hovedgaden i Søllested.
Gerningsmændene forsvandt med den 18-åriges iPhone, og politiet betragter det derfor som røveri. Men man udelukker ikke, at der kan være et andet motiv.
Den 18-årige har forklaret at en 15-16 årig kvinde med sort, skulderlangt hår ringede på. Hun sagde noget om, at hun var gået forkert, men idet den 18-årige ville lukke døren, trængte tre maskerede mænd sig ind på ham, slog ham i hovedet og sparkede ham i ryggen, inden de forsvandt med mobiltelefonen.
En af gerningsmændene var 18-20 år, op mod 190 centimeter høj og iført sort tøj og maskering. De andre var også maskerede.
Gerningsmændene tog ikke et guldur og et hævekort, der lå på bordet med. Politiet efterforsker derfor, om der kan være et andet motiv end røveri til overfaldet.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker