Overfald på en 13-årig blev filmet og delt på Facebook
Endnu engang har en video af et barn, der blev overfaldet af andre børn, floreret på sociale medier.
Ikke mere end to måneder efter en lignende hændelse har Fyns Politi igen fået en anmeldelse om, at børn har optaget video af jævnaldrende, der bliver overfaldet. Derefter er videoen delt på de sociale medier.
Det skriver avisen Fyens Stiftstidende.
Denne gang er der tale om en dreng på 13 år, som blev offer for en gruppe jævnaldrende drenges voldelige slag i Odense.
Drengen skulle være blevet udsat for både skub og gentagne slag i hovedet.
Overfaldet skete i begyndelsen af juli, men først søndag anmeldte drengens mor episoden til politiet, efter at hun fandt ud af, at overfaldet blev optaget på video og i tiden efter har floreret på sociale medier som Facebook.
Fyns Politi vil nu undersøge sagen og vurdere, hvilke konsekvenser den skal have.
Det er ikke første gang, at børn bliver overfaldet, mens gerningen bliver optaget på video.
2. juni anholdt politiet en dreng i en lignende sag.
Han var 12 år, og det var ham, som havde stået bag kameraet i et groft overfald af en 11-årig dreng.
Den 11-årige blev afkrævet en undskyldning af en dreng på 14 år. På trods af at den 11-årige gentagne gange sagde undskyld, blev han tildelt adskillige slag og spark.
Eftersom alle de involverede var under den kriminelle lavalder, var det ikke muligt at retsforfølge drengene i sagen, som i stedet er blevet overgivet til de sociale myndigheder.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker