En 19-årig mand fra Nykøbing blev sent i aftes udsat for et voldsomt røveriforsøg på sit kollegieværelse på kollegiet på Vestensborg Allé 215 i Nykøbing.
Ifølge politiets døgnrapport skete overfaldet ved 22.30-tiden. Den 19-årige var netop kommet hjem, da det bankede på døren til hans værelse. Da han åbnede, trængte to mænd ind på værelset, hvor den ene truede ham med en pistol og den anden med et knojern, mens de krævede at få udleveret penge.
Det ville den 19-årige dog ikke være med til. Han slog ud efter de to røvere, og efter lidt tumult lykkedes det ham at få jaget dem ud.
Røverne beskrives som:
A: Mand, cirka 185 cebtimeter høj, spinkel af bygning, talte dansk med accent med en dyb stemme. Han havde en mørk jakke på og mørke bukser med striber på benene, elefanthue uden mundåbning og sorte Shox sko.
B: Mand, cirka 175 centimeter høj, spinkel af bygning. Sagde ikke noget. Han havde mørke bukser med striber på benene på, mørk jakke, elefanthue uden mundåbning og sko.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget, eller andre, der har oplysninger i sagen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker