Overfaldet på polterabend: Nu er endnu en anholdt
Tyskere overfaldet i Gedser. Foto: Poul Hansen
Poul Hansen
Der er foreløbig to anholdte personer i sagen om et overfald på et tysk polterabend-selskab i Gedser.
Der opstod uroligheder i forbindelse med en polterabend i Gedser i starten af juli måned, da seks tyskere, der var i byen for at feste, blev overfaldet. Det udløste en større alarm, hvor både politi og flere ambulancer blev sendt til stedet.
En af de tyske mænd blev indlagt på Rigshospitalet som følge af overfaldet, der ifølge politiet skete umotiveret.
Siden overfaldet har politiet efterforsket sagen, og det første i sidste uge til, at de kunne fremstille en 43-årig lokal mand i grundlovsforhør i fredags, sigtet for grov vold.
I dag onsdag var der så igen nyt i sagen, da endnu en person er fremstillet i grundlovsforhør, som er blevet sigtet for medvirken til grov vold.
Grundlovsforhøret skete bag lukkede døre, og det er derfor sparsomt med oplysninger i sagen.
Politiet efterforsker stadig sagen, og der kan godt komme flere anholdelser.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker