Overfaldsmænd med boltsaks og stoleben varetægtsfængslet

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

De to mænd der natten til onsdag overfaldt en 22-årig i Nykøbing blev onsdag eftermiddag stillet for et grundlovsforhør.

Offentliggjort Sidst opdateret

To mænd på 17 og 21 år fra Hillerød blev onsdag eftermiddag fremstillet ved et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing - sigtet for at stå bag et overfald i Nykøbing ved halvto-tiden natten til onsdag.

Overfaldet fandt sted i en lejlighed i Nykøbing, og sigtelsen lød på, at de i forening har udført et legemsangreb af særlig rå eller farlig karakter, ved at have slået offeret - en jævnaldrende mand - i hovedet med en boltsaks, hvorefter de slog ham gentagne gange med en stol og til sidst med knytnæver.

Den 21-årige erklærede sig skyldig, mens den 17-årige nægtede sig skyldig.

Herefter blev dørene lukket på begæring af anklageren. Hun forklarede, at det var af hensyn til sagens efterforskning, da politiet endnu ikke har fået fat i alle dem, der var tilstede lejligheden. De medvirkende på fri fod skal derfor ikke kende de to anholdtes forklaring, som i øvrigt - ifølge anklageren - ikke stemmer helt overens.