Overfaldt og trak kniv mod betjente
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
To mænd på 22 og 24 år blev onsdag dømt skyldige i trusler og vold mod politiet ved Retten i Nykøbing.
Det kostede to mænd fra Sakskøbing på 22 og 24 år henholdsvis 60 og 50 dages ubetinget fængselsstraf for hærværk, vold og trusler, bestemte Retten i Nykøbing i går, onsdag.
Det hele skete om aftenen lørdag 23. september sidste år. Her smadrede den 22-årige en butiksrude i Genbrugsforretningen i Sakskøbing. Senere på aftenen fandt to betjente fra politiet frem til den 22-årige og den 24-årige mand.
Dette var de to mænd ikke tilfredse med, og den 22-årige kaldte to offentlige tjenestemænd for “bøsserøve”, “fucking svanser” eller lignende.
Da betjentene ville anholde den 22-årige, modsatte han sig dette. Han gav den ene betjent et knæ-spark i skridtet og råbte, at han ville slå betjenten og hans familie ihjel.
Herefter trak den 24-årige en kniv og truede de to betjente med, at han ville angribe dem med den.
Samtidig råber han også nogle fornærmende skældsord mod de to betjente.
Den 22-årige stod ved retten tiltalt for hærværk, vold mod tjenestemand og fornærmelig tiltale mod tjenestemand.
Den 24-årige var i sagen tiltalt for vold mod tjenestemand, fornærmelig tiltale mod tjenestemand og for overtrædelse af knivloven, da den kniv, han trak mod de to betjente, havde en klinge på 13 centimeter.
Begge mænd blev af dommeren dømt skyldige efter tiltale.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker