Overhaling koster kvinde livet i Nordjylland
En trafikulykke i Nordjylland har torsdag eftermiddag kostet en 40-årig kvinde livet.
Ulykken skete på Skagensvej ved Strandby nord for Frederikshavn.
- Kvinden er på vej mod nord, da hun formentlig i forbindelse med en overhaling rammer en modkørende bil, fortæller vagtchef Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi til Ritzau.
I den modkørende bil var en familie med tre børn.
Bilerne kørte ikke frontalt sammen, men rammer hinanden i venstre side af fronten.
- Ved sammenstødet vælter bilen med familien om på siden, mens kvindens bil stiller sig på tværs af kørebanen, siger vagtchefen.
Den 40-årige kvinde bliver dræbt, mens familien i den anden bil slipper heldigt fra ulykken.
- De har været til undersøgelse på Hjørring Sygehus, men er heldigvis ikke kommet til skade, siger Michael Elkjær.
Skagensvej var efter ulykke spærret i nogle timer, mens bilinspektøren og tekniker foretog deres undersøgelser, men den er nu igen åbnet for trafik.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker